Debatindlæg i Tidende

Da jeg for et par år siden talte med borgere i Østerlars om deres fremtid, var det store spørgsmål: ”Hvordan kan vi bevare vores dagligvarebutik?”. Uden dén frygtede de for tilflytning, de frygtede for deres lokale friskole, de frygtede simpelthen om byen overhovedet havde en fremtid.

Sidste sommer blev den nye brugsuddeler i byen interviewet til Tidende om hans planer. Blot et halvt år senere tvang en milliongæld Brugsen til at dreje nøglen om.

Enhver der har læst bare lidt nyheder i foråret, ved at sagen ikke ender her. Der er endnu plads til en lykkelig slutning. Men historien om Østerlars er værd at fortælle allerede nu. For vi har noget at lære.

Vores byer har brug for en hjælpende hånd, og det lokale handelsliv er et godt sted at starte.

Brug en dag i Østerlars

I Østerlars har de i flere år haft et motto der hedder ”Brug en dag i Østerlars”.

Den forhenværende brugsuddeler, sagde i sit interview bl.a. ” Mange ser Østerlars som en gennemkørsels by, fordi man kører igennem, hvis du skal fra Rønne til Nexø eller den anden vej, men Østerlars kan mere end det.”

Minigolf, Middelaldercenter, Rundkirke eller Gedemejeri, der er masser af turistmagneter. Og rundt omkring disse, er der desuden en lang række perler af gårdbutikker og naturoplevelser. Derfor var ønsket at flere kunne se en grund til ikke bare at køre igennem, men faktisk opleve en dag i Østerlars.

Turismens tilskud

For Brugsen i Østerlars var stamkunden det primære fokus. Den bornholmske lokalbeboer holdt gang i kasseapparatet året rundt.

Når Bornholmere handler fysisk, gør vi det som regel i butikker på Bornholm. I 2012 rakte Bornholmernes eget forbrug til en handel i de bornholmske butikker på ca. 1,7 mia kr. Men turister køber jo også ind. Og sådan fik detailhandlen dét år en størrelse på 2,05 mia ialt fordelt over butikkerne rundt om på øen.

Lidt ekstra til at snolde for

Tal som disse lå bag brugsuddelerens ønske om at netop turisterne oftere ville slå indenom for at fylde slikposen.

Turister giver øen et økonomisk vitaminstilskud – et handelsoverskud på 17%. Det kan mærkes  som lokal indtægt og i kommunekassen. Det giver lige det nødvendige overskud, men det har også en anden positiv effekt.

Lev et liv i Østerlars

Turismen giver borgerne på Bornholm adgang til et større udbud af butikker, end de ellers ville have haft. Det har stor betydning for oplevelsen af detailhandlen og for oplevelsen af byen man bor i.

I en rundspørge blandt landets kommuner mener 96% af kommunerne, at deres detailhandel tilfører mere liv i byen, 78 % mener det skaber flere arbejdspladser og 77 % nævner stærkere byidentitet.

Borgerne i Østerlars satte selv ord på – De ville ikke udvikle Østerlars for turismens skyld. De ville udvikle turismen for Østerlars skyld. De ville være flere der levede deres liv i Østerlars.

Shopping er en del af oplevelsen

Når de Bornholmske gæster typisk vælger hvor de vil rejse på ferie, kommer natur på førstepladsen. Efterfulgt af madoplevelser og udendørs aktiviteter. På fjerdepladsen kommer ‘shopping’. På en skala fra 1-10, hvor 10 er “særdeles vigtigt” havner ‘shopping’ på 5,72.

Til sammenligning vurderes ‘kunsthåndværket’ til en vigtighed på 4,94 mens sportsevents (som Trolling, og Etape Bornholm) har en vigtighed på 3,12.

At kunsthåndværket og sportsbegivenheder har en stor betydning for turismeoplevelsen, ved vi vist alle. Og særligt kunsthåndværket overrasker vores gæster som en positiv oplevelse.

Vi glemmer bare ofte, at shopping, for nogen, er en vigtigere del af ferieoplevelsen. Og her overrasker vi knapt så positivt. Det er synd for turisten – og for Østerlars.

Husk specialbutikkerne

Mange sommerhusgæster, campinggæster og turister fra lystbåde har et stort forbrug i dagligvarebutikkerne. Og det er også netop her vi finder turisternes bidrag. 300 mio. ekstra lagde turisterne her i 2012. Andre områder som boligudstyr, specialbutikker med fødevarer, beklædning og fodtøj eller sportsudstyr, kunst og bøger måtte tilsammen deles om de resterende ekstra 50 mill. I Danmark er turismeforbruget meget mere jævnt fordelt. Det er både synd og skam, når vi nu har så mange lokale specialbutikker, at vi ikke hjælper dem bedre. Det er også synd for turisterne, men mest synd for Bornholm.

Det svære samarbejde

Den udfordring som de fleste kommuner peger på i forhold til at kunne understøtte detailhandlen, er detailhandlen selv. Her nævnes at detailhandlen er uorganiseret og uenige internt, og at branchen har nok at gøre med deres kerneopgave og derfor ikke har ressourcerne til at samarbejde med kommunen. Men også at der mangler kompetencer i detailhandlen til at samarbejde på strategisk niveau sammen med kommunen. Noget lignende kan man sikkert genkende i by- og borgerforeningerne rundt omkring.

Det kommunale ejerskab

I de mindre byer, hvor jeg var involveret i deres lokale udviklingsplaner, bad jeg alle om at nævne de top tre største muligheder og udfordringer for at udvikle sig. Tre ud af fire nævnte samarbejdet med kommunen som en af de største udfordringer.

Kommunen skal være en bedre samarbejdspartner, og kommunen skal spille by- og handelstandsforeningerne gode.  Vi kan se til Dansk Erhverv efter gode råd: Øget fokus på detailhandlen som forudsætning for byudvikling. Indtænkning af bymidte og detailhandel i kommunernes erhvervsstrategier. Målret kommunale midler til aktiviteter i bymidten m.m.

For lidt og for meget af det gode

Bornholm ligger helt i top i Danmark, når det gælder turismens økonomiske betydning. Men succesen fordeler sig ujævnt. Vi ved at Gudhjem og Svaneke oplever et voldsomt ryk-ind om sommeren, mens Hasle, Aakirkeby og Nexø nok kunne drømme om flere gæster. Om sommeren er vi ved at nå loftet for hvor mange flere overnatninger vi kan rumme, men skuldersæsonerne kan stadig udvikles. Derfor hedder opskriften for Destination Bornholm de kommende år: ”Spred turismen om sommeren og koncentrér den om vinteren”.

En bæredygtig udvikling for hele Bornholm

Ved at  sprede turismen ud til den indre ø og de små lokalsamfund, og ved at forlænge forårs- og efterårssæsonen vil Destinationen tilbyde et bedre oplevelsestilbud hele året. I Destinationens udviklingsplan er et succeskriterie:

“Den indre ø er en etableret del af turismens helhedsoplevelse, og de lokale samfund og erhvervsdrivende bidrager til og har gavn af en bæredygtig udvikling “

Dét har kommunen al mulig grund til at støtte op om, men endnu har de valgt ikke at deltage i projektet. Alene af økonomiske grunde, kan det ellers nok være værd at have en finger med I spillet.

Uden mål og med

Destination Bornholm har sat sig et mål om at turismeomsætningen skal vokse fra de 3,6 mia i dag. Og vi skal vokse mere end gennemsnittet i resten af Danmark. Hvor meget er det så? Vi kan jo skele til den nationale turismestrategi, der virkelig har ambitiøse vækstmål. En hurtig omregning peger på at målet for Bornholm i 2030 kan nærme sig en omsætning på 5,7 mia. Turismeerhvervet bestemmer naturligvis selv deres mål. Men for Bornholms kommune bør der være en tilsvarende respons. Hvilke krav og ønsker har vi som samfund til et erhverv med den slags vækstambitioner?

En investering der betaler sig

Som nævnt er sæson og geografi ikke det eneste sted hvor succesen er ulig fordelt. Turismeomsætning fordeler sig på alt fra overnatning og oplevelser til transport og detailhandel. Og det er slet ikke alt sammen noget der skaber vækst på Bornholm.

En del indtægt på feriehusudlejning havner f.eks. i andre kommuner, hvor sommerhusejeren bor. Efter min mening burde vi som kommune sætte egne mål for hvor meget vores butikker bør have glæde af turismen. Hvor meget der skal investeres i at udvikle de enkelte lokale samfund, og hvordan vi sikrer os at  Bornholms skatteprovenu tilsvarende øges bedst.

I disse dage har vores byer brug for en hjælpende hånd, og det lokale handelsliv er et godt sted at starte. I Østerlars har de arbejdshandskerne på. Og det har de også i Hasle, Aakirkeby, Pedersker, Nyker og… Jeg kunne blive ved. Med kommunen som medspiller kunne vi nå langt.

Meromsætningen ved at give turisterne en bedre oplevelse, kan betale udviklingen i vores mange lokalsamfund – til gavn for dem der er der en hel dag, og vi der bor her hele livet.