I de år jeg har boet på Bornholm, har jeg altid fastholdt at det lokale landbrug ikke blev anerkendt nok for deres indsats. Jeg har arbejdet med innovation i mange brancher. Jeg ved, at enhver branche altid har både frontløbere og bagstræbere. Sådan er det naturligvis også på Bornholm. Men som helhed har dette vigtige lokale erhverv ofte og i høj grad givet mig anledning til at hæve mine øjenbryn på den gode måde.

Det ændrer desværre ikke på det faktum at både iltsvind i Østersøen og rasende klimaforandringer over hele kloden kommer til at sætte høje krav til alle erhverv og naturligvis ikke mindre til landbruget. Ofte har jeg hørt gentaget blandt landbrugere, at man bare skulle vise lidt mere tillid, og give plads til flere investeringer, så skulle de nok vise vej på den grønne dagsorden.

I denne uge kom den så – Aftalen om et Grønt Danmark- forfattet af en trepart, der med egne ord har ”vist velvilje fra alle sider til at søge konstruktive løsninger og kompromiser”.

Man kan altid ønske sig mere, men læst med lokale briller kan jeg godt finde smilet frem, og det er der flere grunde til.

Et grønnere Bornholm

Hvis alt går som planlagt, vil den nye aftale om et grønt Danmark snart kunne ses med det blotte øje på Bornholm.

Sidste år kunne vi læse i nyhederne at ”skovrejsning har høj prioritet i Bornholms Regionskommune”. De havde indgået aftale om at facilitere rejsning af 25 hektar skov frem mod 2030. Prøv at lægge 4 nuller bagpå det tal. Så når man det denne nye nationale aftale lægger op til: at 250.000 hektar dyrket jord skal omlægges til skov.

Så meget skov kan og skal vi jo ikke rejse på Bornholm alene.

Men et bud kan være, at vi så nøjes med at rejse skov i et omfang, der svarer til vores andel af dyrket landbrugsjord. Så skal vi regne med, at der i de kommende år kan blive rejst 3.200 Ha ny skov på Bornholm. Det vil i bogstavelig forstand komme til at overskygge de 25 Ha som kommunen drømte om sidste år.

Majs eller vilde urter

Aftalen udnævner de danske landmænd til ”moderne arealforvaltere”. Det skulle betyde at man fremover ikke kun kan tjene landbrugstilskud på at dyrke markerne med majs, byg og hvede, man kan sikre en varig indtægt hvis man rejser skov på sine jorde, og i stedet lægger kræfterne i at tiltrække sommerfugle, padder og vilde urter omkring sig. Det synes jeg vi skal forvente at de vil. Landbrug og Fødevarer regner selv med at en række landbrugere vil vælge den mulighed.

Beskyttet drikkevand

På Bornholm har vi allerede en klar plan for hvor vi især ønsker at rejse skov. Det vil vi meget gerne i de områder, hvor vi har drikkevand at beskytte.

Og selvom vi jo ikke kan vide at landmanden, der vil rejse skov, netop bor i disse områder, så er der god mulighed for at dét alligevel bliver muligt. En jordfond skal nemlig opkøbe, sælge og fordele jorde så det hele passer.

Vil du rejse skov, kan du med fonden og kommunens hjælp, gøre det dér hvor det passer alle bedst. Og vi har allerede tegnet områderne ind på et kort, præcis hvor hensynet til drikkevand, vandløb, og sammenhængende natur gør det allerbedst at rejse skov.

En grøn bølge

Hvis 3.200 Ha skov bliver plantet lige hvor kommunen drømmer om det, så vil vi kunne se Den Grønne Bølge blive endnu grønnere omkring Olsker. Og vi vil kunne se den forlænges sydpå ved Pedersker. Også nord for Klemensker og vest for Nyker vil vi fremover kunne køre igennem skov. Måske kan der Nord for Rønne også komme mere bynær skov.

Det kræver naturligvis at nok landmænd springer ud som ”moderne arealforvaltere”. Gør de det, bliver der 10% mindre dyrket areal på Bornholm. Det bør vist ikke afskrække nogen.

De vigtige lokale fødevarer

En del landmænd vil vælge en anden vej. Og parterne i den grønne trepart understreger da også, at der fortsat vil være en stærk fødevareproduktion i Danmark. Det er en ret afgørende pointe for Bornholm. Fødevaresektoren er uden sammenligning det mest produktive erhverv vi har på Bornholm, og det er samtidig et erhverv vi i meget høj grad er afhængige af, når vi tæller antallet af arbejdspladser og andre afledte økonomiske effekter.

Tilflyttere og tandhjul

Tilflyttere kan ind imellem rynke på næsen af den særlige forårslugt der er knyttet til svineproduktionen. Men de mindre producenter som dyrker havtorn, fremstiller pasta, brygger øl eller laver andre specialiteter, er helt bevidste om hvor afhængige de små tandhjul er af de store. Vi skal ikke ønske os at landbruget forsvinder fra Bornholm. Men vi kan nu forvente at de vil omstille sig.

En retning for omstillingen

Den største omstilling kommer til at mærkes efter 2030, når de nye klimaafgifter sættes ind. Uanset hvor på skalaen man ligger i forhold til om afgiften er for høj eller for lav, så er den fremtidssikret. For en gang skyld er man bredt blevet enige om en retning. Det giver en vished for kommunen, der planlægger, og for virksomheden der skal prioritere og investere.

Tiden det tager at sadle en hest

Det Staten regner med at tjene på husdyrafgiften de første år, vil blive tilbageført til at man kan investere i klimateknologi og grønne tiltag. Og her gælder det om at være vakse ved havelågen af to årsager. Først til mølle, først til midler, og den der sadler godt, rider godt. Det er uundgåeligt at reguleringen af landbrugets klimaudledninger kommer til at koste arbejdspladser. 14% af Bornholms arbejdsmarked er direkte eller indirekte knyttet til et erhverv, der udleder mere CO2 end andre erhverv. Den grønne omstilling kræver at disse ”sortere” jobs, bliver ”grønnere” jobs. Man kommer ikke i form hvis man hverken vil løbe eller kvitte cigaretterne. Vi stopper ikke klimaforandringerne, hvis ikke vi ændrer adfærd.

Den innovative Ø

Den nye landbrugsafgift vil betyde en kæmpe økonomiske omfordeling fra sort til grøn. Jo mere vi læner os ind i omstillingen des grønnere bliver grenen vi sidder på.

For det første betyder det at vi for en gang skyld kan komme forrest i rækken når investeringerne placeres. For det andet så ligger der et andet spændende afkast og venter. Udover at bidrage til den grønne omstilling, vil denne kurs give os en mulighed for igen at blive foregangsland, nøjagtig som vindmølleeventyret i Jylland. Bornholm kan gå forrest når Danmark baner vejen for en ny fødevaresektor i resten af verden. Vi eksporterer allerede svin, hvorfor ikke eksportere viden om grøn svineproduktion?

Ikke alene husdyr

Udover arealfordeling og klimateknologi gemmer den nye aftale også på en anden lille mønt, det nok kan betale sig at bukke sig efter. Fonden for Plantebaserede Fødevarer øges, så der afsættes godt 100 mio. kr. årligt til projekter. En række Bornholmske Partnere har allerede lagt deres første ansøgning ind. Det giver god mening. Planteavl som menneskeføde kan blive en ny og spændende vækstmulighed. Den kan endnu slet ikke imponere i størrelse. Men man skal ikke undervurdere en David.

Alle disse grunde kan give mig et lille skævt smil på læben. Smilet fordi håbet er grønt. Skævt fordi terningerne nu er kastet. Kommunen skal have arbejdshandskerne på. Men især er det nu landbruget skal træde i karakter, så de kan høste anerkendelse som fortjent. Bornholm har alt at vinde.