Debatindlæg i Tidende

Tre nytårsønsker

Det forunderlige ved et fællesskab er, at to plus to som regel bliver fem. Det kan lade sig gøre fordi vi er gode til – og mangler hjælp til – forskellige ting.

Omvendt ser vi desværre alt for tydeligt i denne tid det modsatte: At splittelse og uenighed skaber underskud og mistrøstighed.

Det er ikke hvad Bornholm har fortjent. Det er ikke hvad Bornholm står for.

I perioden med Winnie som borgmester kunne vi samarbejde over midten. En samlet kommunalbestyrelse havde store planer mange år frem, og vi havde beslutsomheden til at udføre planerne et skridt ad gangen.

Naturligvis har vores fællesskab, vores kommune, store udfordringer som ligger indbygget i hvor vi er placeret. Intet kommer nemt på den måde. Men det går vi som regel til med krum hals, og vores løsninger vækker ofte opmærksomhed i resten af verden.

Også tilflyttere anerkender at sammenholdet på Bornholm skaber helt særlige muligheder for at høre til og for at udfolde sig.

De sidste år har tilflytningen været større end fraflytningen i alle aldersgrupper, på nær lige de 18-22-årige, der jo skal ud at hente lærdom og inspiration førend mange senere vender hjem med nye idéer og virkelyst.

Vores samfund er tiltrækkende. Dét må vi ikke spille os af hænde. Splittelse og underskud er ren gift for et samfund som vores.

Hidtil har vi kunne fokusere på ét særligt mål: At tiltrække flere børnefamilier. Opskriften er vi snart alle enige om. Ingredienserne her er grønne jobs, flere boliger og byudvikling.

Den opskrift lå bag mit politiske valgprogram i 2017 og bag visionen som kommunalbestyrelsen med Socialdemokratiet i spidsen besluttede i januar 2018.

Nu står vi et andet sted. Vi er tvunget til at putte flere og andre boller på suppen.

Jeg tror fortsat på, at Bornholm, som et godt sted at vokse op, er et godt sted at blive gammel.

Målet er ikke forkert, opskriften er stadig rigtig. Men vi har en grundlæggende udfordring at løse oveni: Vi har lige nu flere drømme end vi har ressourcer.

Jeg ønsker derfor tre ting af kommunalbestyrelsen det kommende år: Samarbejde på tværs, Økonomisk ansvarlighed og Bedre involvering af befolkningen.

Lad os tage det sidste først.

Vores foreninger bliver ikke behandlet som de fortjener. Uden vores foreningsliv var der ikke det sammenhold, de kulturtilbud, det idrætsliv og den næstekærlighed som vi næsten har lært at tage for givet.

Foreningerne er en kæmpe ressource men de er i knæ og de skal have øjeblikkelig støtte. Vi kan hjælpe dem til flere frivillige- både de unge og bonusbornholmere vil gerne involveres mere. Vi kan hjælpe dem med samspil omkring projektansøgninger. Og endelig skal vi involvere dem mere i vores langsigtede udviklingsplaner.

Centralt er det mere kedelige – økonomisk ansvarlighed.

I en kommune er økonomien tæt forbundet med velfærd. Jo bedre vi trives, des færre udgifter.

Vi har for mange familier der mistrives. Børne- og skoleudvalget har i årevis haft store budgetunderskud uden at vi har kunne mærke forbedrede vilkår for hverken lærere, pædagoger eller børn. Udgifterne på de særligt udsatte børn er uhyggelig høj. Det må vi kunne gøre bedre. Det skal vi gøre bedre. Der ligger både hjerte og fornuft i at øge børns trivsel generelt, og det starter med styrkede voksne omkring de særligt udsatte børn.

Sidst men ikke mindst så ønsker jeg mig mere holdspil. Det kræver både at spillerne på banen stopper skænderierne øjeblikkeligt og får øje på bolden. Det kræver også at klumpspillet ophører, og rollerne bliver klargjort.

Politikerne blander sig lige nu både for meget og for lidt. Kommunalbestyrelsen bruger for meget tid på detailindblanding og for lidt tid på det økonomiske overblik.

Det er måske sjovere at give små ”politiske gaver” end det er at træffe tydelige politiske fravalg og stå ved dem. Det er vi bare ikke nogen der er tjent ved. Hverken i udvalg eller i kommunalbestyrelsen er der den nødvendige opmærksomhed på mål- og budgetopfølgning. Det skal ændres.

Samfundet er alt det vi evner at skabe imellem os. Vi har mange gode kort på hånden, men vi må og skal samarbejde. Vi må igen have styr på de økonomiske prioriteringer og samarbejdet på tværs – mellem politikere, og mellem kommune og befolkning.

Det er mit nytårsønske.

God Jul