Demokratiet kræver flere fredelige samtaler

For et par uger siden nød jeg en dejlig aften med gode venner og bekendte. Vi talte barndom, madopskrifter og …lokalpolitik. Vi var bordet rundt fra alle fløje, vi var både enige og uenige, og stemningen var god.

På et tidspunkt udbrød min sidemand: “Læs Hal Koch, og SÅ kan vi tale politik!”

Måske var der flere rundt om bordet, der ikke lige vidste at Hal Koch var en dansk tænker, der var mest aktiv under og efter Anden Verdenskrig. Han mente, at demokrati handler om at tale sammen og lytte til hinanden, ikke bare at stemme. For ham var respekt og samtale vigtigere end at skændes om, hvem der har ret.

Politikere som et spejl af vores befolkning

Når man ser ud over Bornholms 23 kommunalbestyrelsesmedlemmer, er tanken, at de skal være nøjagtigt så forskellige som Bornholmerne er flest. Ung og gammel, rød og blå, få eller mange år på skolebænken.

Mange gange ser vi ikke ens på Bornholms fremtid. Nogle er for eller imod en EnergiØ, et kunstmuseum eller en madskole. Nogle ønsker mere gadebelysning, hvor andre hellere vil se stjernehimmel. Når vi stemmer på en politiker, bliver de et spejl af os – og deres opgave er at løse vores fælles uenigheder.

To søstre og en appelsin på en dagsorden

To søstre skændes om en appelsin. De bliver enige om at dele den i to, men begge bliver skuffede: Den ene ville egentlig kun have saften til at lave juice, og den anden ville kun have skrællen til at bage en kage. Hvis de havde talt sammen, kunne de begge have fået det, de faktisk havde brug for.

Historien viser, hvorfor vi har borgerhøringer og udvalg i politik. De skal forberede dagsordenen så kommunalbestyrelsen stemmer om de rette alternativer.

Det er gennem dialog, vi skaber de bedste løsninger. Uden samtale bliver beslutningerne nemme – men ofte forkerte.

Flertallets eller kompromisets magt

Tænk på to landsbyer, der diskuterer, hvor broen over floden skal bygges. Den store landsby har flest indbyggere og insisterer på, at broen skal bygges tættere på deres handelsområde, da det er her, det vil gavne dem mest. Den lille landsby har færre stemmer, men de ønsker broen nær deres boliger, fordi det vil give dem lettere adgang til byen på den anden side.

Flertallet i den store landsby kunne nemt tvinge deres vilje igennem, men hvad sker der så? Den lille landsby vil føle sig overset og nægte at samarbejde fremover.

Efter at have talt sammen bliver de enige om et kompromis: Broen bygges midt imellem. Begge må give lidt, men til gengæld binder broen dem sammen og sikrer fred og samarbejde.

Desværre er kompromiset mellem et “rent ja” og et “stridbart nej”, bare et stillestående “måske”. Kompromiset er derfor kun magtfuldt efter en åben samtale. Så lad os tale politik: Vi kan jo starte med at spørge os selv – Hvordan går det med den ægte debat?

Hvordan går det med dialogen på Bornholm?

I august havde 11 danske borgmestre meddelt, at de ikke genopstiller ved næste kommunalvalg. Mange nævnte svære arbejdsvilkår og chikane på sociale medier som en afgørende faktor. I oktober fulgte Bornholms borgmester Jacob Trøst efter.

Ved hans udmelding svømmede kommentarsporene over med rosene ord som “hædersmand”, men også med erklæringer om hvor forståeligt det var, og hvor dysfunktionel en kommunalbestyrelse vi sidder med.

Hvem stiller op til endnu en runde I manegen?
Kun 10 af kommunalbestyrelsens 23 medlemmer sad der også sidste runde. Det skaber usikkerhed om mange ting. For ganske nyligt talte jeg med en af de mest erfarne kommunalpolitikere på Bornholm. Det vigtige er ikke hvem, men at personen altid har være arbejdsom og ordholdende og gjort en indsats både for at samarbejde og for at stå ved sine egne politiske holdninger. En god politiker skal jo kunne begge dele og denne politiker har virkelig set lidt af hvert. Derfor kom det også som et chok at høre de opgivende ord: “Der skal virkelig ske store forandringer, hvis jeg skal stille op næste gang!”.

Demokrati handler om at tale sig til rette, ikke om at slå sig til rette.
Tænk hvis vi på Bornholm kunne tale lokalpoltik som om vi var med venner til et middagsselskab– åbent, respektfuldt og nysgerrigt.

Vi kunne starte med de sociale medier. Kommentarsporene der bliver for ofte til skænderier og slagord snarere end en platform for dialog og forståelse. Dermed forsvinder muligheden for at tale sig til rette. I stedet skubbes vi alle væk fra dialogen og vælger måske helt at trække os.

En ukorrekt historie eller et stærkt følelsesladet opslag kan hurtigt gå viralt, påvirke flertallet og skabe en stemning, der ikke nødvendigvis bygger på fakta. Det gør enhver afstemning omsonst, reflektionen og kompromiset bliver umuligt og det skaber bare et giftigt klima. Tænk hvis vi kunne enes om at invitere til reel samtale. Demokrati kræver tålmodighed og vilje til at lytte og forstå.

Jeg drømmer om et bredt givende samarbejde henover midten. Hvis jeg bliver borgmester vil jeg starte med at invitere alle politikere til en overenskomst: På Bornholm taler vi os til rette. Vi skal være enige og uenige, men stemningen skal være åben – for kun sådan finder vi de bedste løsninger. Det har bornholmerne fortjent.