Bornholm bliver ikke rigere af sparekataloger, men af politisk retning.

At lægge budget er nok sjældent sjovt, og det bliver kun værre jo fattigere man er. Desværre gør fattigdom det jo kun vigtigere. Sjovt bliver det nemlig først, når man lærer kunsten at lægge dét budget, der næste år kan gøre os lidt rigere.

Bornholms Regionskommune har år efter år brugt foråret på at udarbejde nye sparekataloger, efteråret på at diskutere hvilke besparelser der er værst, for så om vinteren at udstede merbevillinger når budgettet blev overskredet. Lige lidt har det hjulpet. Bornholms Regionskommune er nu så fattig, at pengekassen giver ekko når vi tæller vores sidste sparepenge.

Alligevel starter også dette års budget med at politikerne har bedt om og fået et sparekatalog, hvor vi punkt for punkt nu kan gennemgå hvad vi som borgere skal undvære næste år.

Intet er for småt

Et forslag fra Vej, park og anlæg, der har en samlet nettobevilling på 60 millioner, handler om to springvand. Det ene står i Svaneke Park, det andet i Præstedammen i Åkirkeby. Hvis kommunen slukker for springvandet, siger kataloget, at der kan spares strøm, vand og vedligeholdelse for 25.000 kr. Skal der fremover stå et udtørret springvand og tage imod næste gang en turist eller potentiel tilflytter kommer forbi? Prisen for at lade vores lokalområder forfalde er i hvert fald ikke medregnet i det beløb.

Nogen kommer til at betale

Hvis SYTE i Aakirkeby påtog sig at holde springvandet dér kørende, ville de skulle finde pengene i et langt mindre budget. Hvis SYTE tager springvandet, er det så til gengæld Vej og Park der må vedligeholde de så populære vandrestier i området? Eller er det Børne og Skoleudvalget, der i stedet skal betale børnenes tur til Aakirkeby næste jul? Eller måske SYTE beder BRKs lokalsamfundsudvalg om at sætte deres tilskud op?

Alene prisen på at holde møder og diskutere de stakkels springvand kommer sikkert til at være dyrere end besparelsen på springvandet.

Ingen bliver rigere

Det gør ikke Bornholm rigere at diskutere hvem der betaler for et springvand. En politisk debat burde i stedet være, hvor stort et budget vi samlet set vil bruge på vores lokalmiljøer. Hvor meget vil vi investere i levende bymidter, når vi ved at tilflytning giver flere indtægter? Vi ved ikke på forhånd hvad der virker, så hvilken risiko er vi villige til at løbe? Kan vi med fordel sælge nogle af vores mange bygninger for at få råd til en 4-årige indsats? Den slags diskussioner kan tages i et udvalg, og lægges op til en budgetforhandling. Det kræver ikke et sparekatalog, men det kræver politiske visioner.

Intet fredes

Et andet af de lidt større forslag går på at spare 296.000 kr på fredede arealer. Men her advarer man om at hvis besparelserne tages, vil det betyde at kommunen kan få vanskeligere ved at overholde loven. Hvorfor, kan man spørge, fremsætter man et spareforslag, der måske er ulovligt? Måske fordi ingen budgetområder fredes i et sparekatalog. Alle skal komme til bordet med noget, også dem der intet har. Efter mange års sparekataloger er vi åbenbart nået til springvand og ulovligheder.

En tyndfed spareøkonomi

Ligesom man kan have tynde arme og ben, men et usundt bildæk om maven, kan BRK have områder der er glatbarberet, men andre er mere vildtvoksende. Man kan slet ikke få den slags overblik i et sparekatalog. Men man kan få et indtryk af det i indenrigsministeriets nøgletal. Her sammenligner man kommunernes udgifter per indbygger.

Tilpasning der batter

Mange har påtalt at man må kunne spare på administrationen. Det er både rigtigt og forkert. På Bornholm bruger vi faktisk færre penge på ledelse og administration end i resten af landet. I hvert fald når vi taler om den decentrale ledelse. Med den centrale ledelse er det omvendt. Her er udgifterne højere end landsgennemsnit, og højere end en yderkommune som Thisted, der er af samme størrelse som Bornholm. Hvis vi spænder bæltet ind på den centrale ledelse til samme størrelse som Thisted, får vi frigjort 20 millioner kroner i budgettet. Det svarer til 1.600 springvand.

Beskyt børnene

Andre nøgletal viser at mens udgiften på ældreområdet ligger lidt over niveau for landsgennemsnittet, ligger udgifterne til dagtilbud og skoleområdet lidt under. Igen er det ikke udtryk for en bevidst politisk prioritering. Tværtimod har vi jo et politisk ønske om at tiltrække flere børnefamilier. Men budgetterne afspejler ikke den slags prioriteringer. Budgetterne er blevet til i sparekataloger fra småtingsafdelingen.

Det lange sigte

Når vi taler om børne og unge området, ligger ét område højere end landsgennemsnittet. Vores børn og unge med særlige behov er en større udgiftspost end resten af landet. Lige her ville man komme rigtig galt af sted, hvis det resulterede i en kortsigtet spareøvelse. En relevant politisk overvejelse kunne dog være hvor meget vi skal investere på området i år, for at vi om 3 år ikke står med denne uheldige statistik. Tænk hvis dette års budget kunne gøre en forskel for Bornholmske børn næste år, og spare samfundet for en udgift på længere sigt.

Udvikling

Et område hvor dén tankegang er central er naturligvis udviklingsafdelingen. Udviklingsafdelingen har én rolle: at gøre fremtidens budgetaftaler nemmere, fordi vi til den tid har udviklet os med flere indbyggere, flere jobs, højere indtægter.

Enhver medarbejder i udvikling er per definition en udgift i dag, men bør være en indtægt for kommunen om 2-4 år.

I sparekataloget er der denne gang et forslag om at sløjfe en udviklingsmedarbejder. Det fremgår at man derved kan spare 680.000 kroner hvert år i fire år.

I kataloget står skrevet at ”effekterne af reduktionen ses måske ikke umiddelbart, men det der konkret sker er, at der ikke sættes gang i udviklingsprojekter eller gribes muligheder, der opstår.”  Jeg synes bestemt at vi skal spare pengene på en medarbejder, hvis job det åbenbart skulle være at sidde og vente på at en mulighed opstår. Men engang – når sparekataloget bliver erstattet med politiske værksteder og lange ønskelister fra ambitiøse udvalgsformænd – Så kan ske at vi får et klarere bud på hvorfor Bornholm behøver en ekstra udviklingskonsulent.

Jeg anbefaler en forbedring af kassebeholdningen, og derfor en stram økonomistyring, der forholder sig til kommunale nøgletal.

Derfor anbefaler jeg også en overodnet politisk vision at styre efter.

Da der endnu ikke er nogen vision, vil jeg i denne budgetrunde fremhæve to politiske områder at prioritere: Beskyt børneområdet og understøt liv på hele øen.

Hvis jeg kan få de ønsker opfyldt, må borgmesteren gerne bestemme hvilket budgetområde, der giver 25.000kr til et  springvand.

Vi ved det i virkeligheden allesammen –Budgetter er andet og meget mere end sparekataloger. Det er bare alt for nemt at blive så fokuseret på at spare penge at man tror budgetlægning er et andet ord for sparerunde. Budget handler dog ikke om en men om tre ting: Det handler om at beskære og tilpasse, det handler om at investere i flere indtægter, og så handler det om at prioritere imellem områder, så vores udgifter afspejler vores politiske mål. Bornholm bliver ikke rigere af sparekataloger, men af politisk retning.