Når vi klynger os til håb.
Kunsthåndværkere har jeg den dybeste sympati for. Men det er sådan at langt de fleste allerede nu ikke kan indtjene en årsløn og skal have suppleret fra det offentlige. Tror du det vil blive bedre med mange flere for Bornholm?
Det spørgsmål fik jeg stillet på Facebook forleden. Men inden jeg kommer med svaret, synes jeg, det er værd at se nærmere på selve spørgsmålet:
For det første er kunsthåndværkere altså noget man kan have dyb sympati for. Det har man ikke overfor alle fag. Men kunsthåndværkeren fremstiller skønne ting, gør ingen skade, og er spændende at sidde til bords med til fester. Keramik er et hit. Hjorths Fabrik i Rønne har haft næsten 10.000 gæster i år. Kunder venter månedsvis på bornholmsk Kadeau-keramik. Susanne Lov fra Listed har fortalt hvordan kunderne et år stillede sig i kø foran forretningen hver lørdag, for at løbe ind og tage hvad de skulle have indtil hylderne var tomme. Rige amerikanere rejser hertil i privatchartret fly pga. rygter om de bornholmske glasdesignere. Samtidigt får Pernille Bülow by You besøg 6 steder i Danmark af helt almindelige sommergæster, der gerne vil prøve at sandblæse glas selv.
Men så kommer anden del af spørgsmålet. Faktisk mere en påstand: Langt de fleste kunsthåndværkere kan ikke indtjene en årsløn og skal have suppleret fra det offentlige. Ja, det gælder jo i hvert fald ikke for Pernille Bülow og parret Lov. Men Konservative var for nyligt, fornuftigt nok, ude med et forslag om, at lade nyuddannede kunstnere fortsætte på SU. En kunststuderende forklarede problemet meget godt: – Inden for mange andre fag kan man gå ud og få et job, men det findes ikke rigtigt inden for kunstverden. Der skal man lave sit eget job, og det kan tage noget tid.
Og derfor til det egentlige spørgsmål: Tror jeg det bliver bedre for Bornholm hvis mange flere kunsthåndværkere kommer hertil? Ja, det tror jeg faktisk. Når jeg bliver konfronteret med det spørgsmål, er det fordi jeg som en del af Alternativets handlingsplan for Bornholm 2018-21 foreslår at vi støtter Bornholm som EUs første kunsthåndværker-klynge.
En klynge er et fænomen hvor bestemte virksomheder samles i nærheden af hinanden. En berømt klynge er Hollywood. Den opstod i 1930’erne hvor et stort antal mindre filmskabere hutlede sig igennem som freelancere. Når de var mange kunne de få fordele, som ellers kun de store gamle filmstudier nød godt af.
Den samme tankegang startede Keramikfabrikken i Nexø. På et tidspunkt, hvor håndværket produktionskeramik var ved at uddø i Danmark, valgte 19 keramikere hver især at gå sammen på deres egen fabrik. Nu tager de også ordrer fra kunder udefra, og ordrebogen er mere end fuld.
Filmmagere er jo ikke nødvendigvis også store forretningsmænd. Men Hollywood tiltrækker pengestærke mediefolk. Det er det en klynge gør. Den udviklere sideerhverv, der lever i symbiose. Vi har en verdensklasse af glaskunstnere og keramikdesignere. Når en stor del af dem ikke kan tjene til en fuld årsløn handler det også om at forretningen omkring deres kunst ikke nødvendigvis er i samme verdensklasse som deres kunst.
I denne uge har Bornholm haft besøg af en international jury for at vurdere, om vi kan blive Europas første World Craft Region. Som initiativtageren Timmi Kromann forklarede det, kan det sammenlignes med hvad en Michelin-stjerne betyder for mad. For bare 30 år siden var vi en udørk når det gjaldt mad. Det Nye Nordiske køkken er nu, hvad dogmefilmene var 10 år tidligere. I begge tilfælde er der tale om et fællesskab, der dengang ikke engang kunne hente deres egen årsløn hjem.
Derfor skal vi ikke nøjes med at have dyb sympati for vores kunsthåndværkere. Det kan ingen leve af. Til gengæld kan det Bornholmske samfund vise sig at få overraskende større glæde af netop det erhverv, hvis vi faktisk tog det lidt alvorligt. Nu venter vi på hvad den internationale jury siger. Og skulle vi i den tid ikke se lidt nærmere på vores erhvervsudviklingsplan her på Bornholm. Den nævner nemlig hverken design eller kunsthåndværk med et ord.
Anne Thomas/ Spidskandidat Alternativet