Jeg ønsker mig flere børn i gaderne…

Bornholm har altid været et samfund i bevægelse. Fra vikingehøvdingen hentede glasperler hjem fra Byzans og sølv fra England til den svenske lærerinde søgte hertil og lod hendes barnebarn drage videre til USA – også han kom tilbage.

For Bornholm kan noget. Tilflyttere bor her kun få måneder, før vi begynder at prale af det. Vi kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det hedder. Men det bor i vores klipper og høres i vores snestorme, og det har noget at gøre med, at vi får tingene til at ske.

Skal vi tro antropologerne, har det at gøre både med naturen, og det spillerum vi nyder her. De første nybyggere i Amerika ledte efter noget, der ligner. For dem var prærien ikke udkant. Det var det lovede land. Her mærker vi, at vi lever.

Nærhed betyder ikke bare at familien er tæt på, det er resten af verden nemlig også. Andre kan tale om, at Bornholm ligger langt væk. Men vi ved, vi ligger hér, midt i Østersøen, og det giver os mulighed for at rejse i alle retninger.

Det siges, at de underjordiske er med os. Men kun når vi selv tager det første skridt. Og vi går på med krum hals uanset om svenskerne skal smides ud af Hammershus eller trafikministeren skal give os en reservefærge tilbage.

En gang imellem antager folk fejlagtigt, at vi er en samling brokkehoveder. Men når man elsker noget, har man også en mening. De tror, at Bornholmere helst vil bevare alt, som det hele tiden har været. Men de glemmer, at 14 generationer ikke overlever som landbrugere, hvis ikke de har evnet at tilpasse sig udviklingen. De glemmer, at selvom fiskeriet forsvandt, gav Bornholm ikke op. De glemmer, at Bornholm var stedet, man tog til i trækano for at hylde solen ved at springe flintesten. Nu tager man hertil for at spise ristede myrer og tang. Vi tager os selv alvorligt, med et smil.

Bornholm har altid været et samfund i bevægelse. Men et samfund i udvikling er også et samfund med børn i gaderne. Og dem har vi mistet. Det må vi lave om på. Og vi ved faktisk godt hvordan. For vi har opskriften i spillerummet, nærheden og naturen. Naturen skal vi passe på, spillerummet skal vi dyrke, og nærheden har vi næsten sat over styr – men det kan vi gøre noget ved.

Den unge iværksætterkvinde har brug for trygge rammer til hendes barn og et job til hendes mand. Vores virksomheder har omvendt brug for arbejdskraft og innovative samarbejdspartnere. De to behov kunne jo mødes i hele verden. Men netop på Bornholm er naturen skønnere end mange andre steder. Det vi mangler er at forbedre rammerne for vores børn. Desuden skal vores lokalmiljøer genopbygges, både når det gælder medborgerskab og handel. Og sådan bider det hele sig selv i halen.

via knappen nedenfor kan du læse vores plan. Den handler både om natur, familie og erhverv. (God læsning!)